New York erklærer mæslinge-nødsituation
Delstaten New York har erklæret nødsituation på grund af et voksende udbrud af mæslinger. Guvernør Kathy Hochul underskrev mandag en bekendtgørelse om en såkaldt katastrofe-nødsituation, oplyser delstaten ifølge flere amerikanske medier.
Ifølge de seneste opgørelser er der bekræftet 108 tilfælde i delstaten, heraf 7 i New York City. Langt de fleste smittede bor i landområder, hvor 92 tilfælde siden midten af juli er fundet i 18 amter med lav vaccinationsdækning. Lokale sundhedsmyndigheder har allerede givet over 1.000 doser af MFR-vaccinen i de ramte områder.
Med ordningen må også ambulancefolk, farmaceuter og jordemødre vaccinere, og sygeplejersker kan bestille test. Det er uklart, hvor længe nødsituationen varer. USA oplever i disse år de største mæslingeudbrud i årtier.
Kilder:
