Siti Hasmah Mohamad Ali, hustru til Malaysias tidligere premierminister Mahathir Mohamad, er død mandag formiddag lokal tid. Hun blev 100 år.
Hun døde på Malaysias nationale hjerteinstitut, bekræfter sønnen Mokhzani Mahathir ifølge den malaysiske avis The Star. Dødsårsagen er ikke oplyst, og der er endnu ikke meldt noget ud om begravelsen.
Siti Hasmah blev født i 1926 i Klang og var blandt de første malajiske kvinder i landet med en lægeuddannelse, som hun afsluttede i Singapore i 1955. Som læge i det malaysiske sundhedsministerium arbejdede hun især med folkesundhed og omsorg for mødre og børn. Hun blev gift med Mahathir i 1956, og parret fik syv børn. Mahathir var premierminister i to perioder, 1981–2003 og 2018–2020.
Kilder: