Israel fratager Hollands diplomater i Ramallah deres diplomatiske status som modsvar på et hollandsk forbud mod varer fra israelske bosættelser. Det meddelte Israels udenrigsminister, Gideon Saar, søndag, ifølge Times of Israel og Al Jazeera.
Diplomaterne ved Hollands repræsentationskontor for De Palæstinensiske Selvstyreområder mister deres israelsk udstedte privilegier og immunitet om syv dage. Kontoret lukkes ikke, men udsendte kan få sværere ved at bevæge sig rundt på Vestbredden. Det hollandske forbud trådte i kraft 22. september og omfatter import og salg af varer fra bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golanhøjderne.
Storbritannien har også varslet et importforbud, og Frankrig og Canada har lovet lignende skridt. Det er endnu uklart, hvordan den hollandske regering vil reagere, og hvor mange diplomater der rammes.
Kilder:
Læs også: Det mener vi